Min store passion er at give personlig og professionel rådgivning til alle kunder, hvor jeg arbejder med hårets fulde potentiale.
Jeg arbejder derfor med de mest professionelle produkter på markedet, som er af høj kvalitet, og som skaber rammen for et sundt hår. Jeg efterlader altid dit hår i den bedst mulige kvalitet – selv efter en farvebehandling.
Moden inden for hår er i evig udvikling, og det er vigtigt for mig altid at følge med i den udvikling, og lære at læse og forstå mine kunder. Jeg møder dem, hvor de er – derfor sørger jeg for konstant at videreudvikle salonens kompetencer indenfor farve, klip m.m., så du får det bedste og mest tilfredsstillende resultat, inden du forlader salonen.
Jeg arbejder på at skabe en god og behagelig atmosfære, hvor du som kunde føler dig tilpas og i fokus. Hvis du gerne vil opleve en unik service, så book din tid hos BIXI i Gundsømagle, og nyd en god kop kaffe eller te i de lyse og lækre lokaler, mens jeg skaber nyt liv i dine lokker.
Jeg ser frem til at tage godt imod dig.